16. maj 2016

Historien om min lille kromfohrländer Cleo

Da Cleo var ganske lille ca. 4 mdr gammel, havde hun et par rigtige kedelige oplevelser med store hunde. Èn af de første gange vi havde hende løs, kom der, nærmest ud af det blå, to store hunde løbende lige hen i mod vores flok, Cleo blev adskilt fra flokken,  og de to store hunde jagtede afsted efter hende, hun gik i total panik og valgte at krydse diverse vej og løbe hjem :-( Ca. en måned senere gik jeg tur på stranden med hende og Kaisa, fred og ingen fare tænkte jeg, men ak, et stykker fra os kommer der en ung mand på en knallert, med en løs Aussie, buldrende afsted, inden jeg kan nå at kalde Cleo til mig, snurrer hun to gange om sig selv og pisker hjem. Jeg var grædefærdig, hvorfor havde jeg ikke passet bedre på hende, hvorfor kan "folk" ikke styre deres møg-dyr og hvorfor viser "folk" ikke hensyn........ Oplevelserne i så ung en alder betød desværre at Cleo helt mistede tilliden til andre hunde, det har været en lang rejse, og vi er stadig i processen med at genskabe tilliden til andre hunde, og at vi passer på hende lige meget hvem og hvad der står foran hende.
Jeg har blandt andet trænet ringtræning med hende i håb om at hun ville finde ud af at der godt kunne være andre hunde tilstede uden de gjorde hende noget. I dag kom så den første test, jeg havde meldt hende til kreds udstilling i Køge, i håb om at det var en lille udstilling og ringene var udendørs så hun fik en smule "rum" ud til tilskuerne og de andre hunde - Jeg blev dog klogere da kataloget kom, kromfohrländeren skulle udstilles indendørs, med 3 ringe mast sammen på meget lidt plads, hvor folk og hunde sidder helt op mod ringen. Puha tænkte jeg, det kommer aldrig til at gå godt. Vi blev dog enige om at tage derned, vi kunne jo altid trække hende hvis hun virkede panisk eller trykket. Og minsandten om hun ikke overraskede (at dommeren mener at hun mangler at udvikle sig, er en helt fair bedømmelse) - jeg er blot jublende lykkelig for hendes performance, så nu er vi klar til nye mål (som ikke bliver i udstillingsringen)
Casakromis Cleopatra: 2 år gammel, Velskåret hoved med udmærket skalle og næseparti. Mørke smukke øjne, rosenører. Gode kropspropotioner, meget god hals. Tilstrækkelig brystkasse, ønskes bedre vinklet foran, gode vinkler bag, god hale. God pelsstruktur. Bevæger sig godt fra siden, men ønsker strammere overlinje og mere stabile albuer og haseled. GODT TEMPERAMENT :-) Hun var den sejeste kromfohrländer på dagen. Dommeren syntes (naturligvis) at Hannibal var den smukkeste og han løb med BIR og endnu en mega flot kritik til samlingen, men dagens vinder i mine øjne er helt klart Casakromis Cleopatra - Cleo

   

Historien om min lille Cleo

Historien (fra 2016) er desværre aktuel igen efter en tur på Stranden, heldigvis var hun i snor...... Da Cleo var ganske lille ca. 4 ...