29. jan. 2012

Kromi-møde

Lørdag var jeg til møde i Kromfohrländer-regi. Emnerne var primært sundhed og avl, de fleste var stort set enige om at der skulle gøre en indsats og vi skulle have mere fokus på sundhed i forbindelse med avl. Heldigvis er der ikke massive problemer i racen herhjemme endnu, men vi kan se at lande som Tyskland og Finland er sygdomme mere udbredte. Mit ønske er at vi ved at være på forkant kan bevare racen rimelig sund herhjemme. Formanden på Klubben for Små Selskabshunde (KSS) kom og holdt et indlæg om hvilken muligheder vi eventuelt havde under KSS. Vi fik lov at stille spørgsmål vedr. klubben, sundhed, udstillinger, indlæg til bladet osv. Muligheden for en selvstændig klub direkte under DKK blev også vendt. Som det ser ud i øjeblikket er vi ikke nok til at løfte opgaven i en selvstændig klub, så løsningen om en gruppe under KSS er pt. den bedste løsning. Lige nu er der kun ca. 10 medlemmer i KSS, så løsningen kræver at flere kromi-ejere melder sig ind i KSS, så vi kan tage aktiv del i racens sundhed fremadrettet. Racerepræsentanten sender referat ud om dette og muligheden for at byde ind til gruppen, jeg vil håbe at flere melder sig på banen, også selv om de ikke deltog på mødet i går. Øverst Hannibal på vej retur til Carina - men niks købt er købt siger hun - så vi beholder banditten ;-D

0 kommentarer:

Send en kommentar